Undervisningsmaterialer
LØFT
Undervisningsmaterialet er udviklet og afprøvet i en undersøgelse om tidlig opsporing og indsats for elever i risiko for ordblindhed. Materialet modellerer tydeligt for eleven og viser vejen fra bogstavlyde til lydstrategi i læsning og stavning. LØFT består af tre forløb med fast struktur og indholdselementer, der i international forskning har vist sig effektive for elever i risiko for ordblindhed. Forskningsprojektet er stadig i gang og afsluttes i 2025.
Nedenfor kan du se en oversigt over elementerne i de 3 LØFT-forløb:
Den første læsning
Undervisningmaterialet er udviklet og udbygget gennem de sidste mange år og består både af et trykt materiale og et selvstændigt digitalt univers. Materialet bygger på et grundigt arbejde med sproget lydside og leder hermed eleverne sikkert på vej fra lydforståelse til ordgenkendelse over i selvstændig læsning med god forståelse.
Nedenfor kan du se en oversigt over undervisningmaterialerne til de forskellige klassetrin:
Den sikre læsning
Den sikre læsning er et årskursus i læsning til 3.- 4. klasse. Undervisningsmaterialet giver eleverne et solidt læsefundament og læsning af skøn- og faglitterære tekster får en central placering i danskundervisningen. Der skal læses på, mellem og over linjerne. Skrivning og stavning er en integreret del af arbejdet med teksterne.
Den sikre læsning består af en serie børneromaner og tilhørende arbejdsbøger. Bøgerne er udarbejdet med læsepædagogiske hensyn, men stiller krav til tekstmængde og ordvalg.
Den sikre læsning giver eleverne en fast rutine med daglig læsning af gode historier.